Zumba
Zumba Fitness blev skabt i midten af 90'erne af sydamerikaneren Alberto “Beto” Perez, som træner berømtheder, og som er koreograf for internationale popstjerner.
Inspireret af den traditionelle cumbia-, salsa-, samba- og merengue-musik, som han voksede op med, kombinerede Beto sine foretrukne latinamerikanske rytmer med sine hotte internationale dansetrin, som hans elever elskede, - og Zumba Fitness blev skabt!
Siden Beto bragte Zumba Fitness til USA i 1999, er det blevet én af de hurtigst voksende dansebaserede fitnessformer i staterne, hvor elever i alle aldre forelsker sig i den smittende musik, de nemme dansetrin og de kropsrelaterede fordele.
Zumba Caipirinha
Zumba Caipirinha - Fitness Fiesta
Din forening eller institution har nu mulighed for oprette jeres arrangementer i denne kalender. Tilmelding sker til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Zumba i Gørløse

Zumba® Fitness er bedre end nogen anden træning, du nogensinde vil opleve!
Hver torsdag mellem kl. kl. 19.30 til 20.30 kan du gå til Zumba® i Gørløse Forsamlingshus. Indenfor fitness-dans er Zumba® nok verdens største og mest populære koncept. Musikken er latinamerikansk og det er koreografien i høj grad også.
Du undervises af certificerede Zumba®-instruktører, som er klar til at brænde kalorier.
Timen er for dig, der gerne vil bevæge dig til lækker musik i en energifuld atmosfære, hvor du kan være sikker på at tempoet er højt og du får sved på panden. Med Zumba® trænes der med høj puls og få pauser - begge noget, der gør træningen sjov og intens, og fremfor alt: effektiv.
Mød op på torsdag i Gørløse Forsamlingshus, Hovedvejen 28, 3330 Gørløse og prøv om det er noget for dig.
Bliv spejder i Kong Valdemars Trop !
Kong Valdemars Trop er en spejdergruppe i De Gule Spejdere i Danmark.
Kong Valdemars Trop består af ca. 30 medlemmer og holder til i Gørløse og her har vi en 100 m2 stor hytte, der ligger på Bondestien 12, 3330 Gørløse i udkanten af byen på nordsiden af den nye omfartsvej med udsigt over mosen.
Vi lægger vægt på det handlingsprægede friluftsliv baseret på gode spejdertraditioner. Vi arbejder med udviklingen af den enkelte spejder, men også med venskabelige dyster banderne, koblerne og patruljerne imellem.
På Kong Valdemars Trops hjemmeside: www.kongvaldemarstrop.dk kan du læse om gruppen og deres aktiviteter og hvis du har lyst at være med, så holder vi ulvemøde (7-10 år) hver tirsdag fra kl. 18.30 til 20.00, og for stifinder (10-12 år) er der møde hver onsdag fra kl. 18.45 til 20.15.
Du kan være med et par gange, inden du bestemmer dig.
Kunstforening
Skævinge Kunstforening er en låneforening, hvor medlemmerne kan låne et eller flere kunstværker i 1 år ad gangen. Udlån fra samlingen foregår på den årlige generalforsamling til de fremmødte medlemmer, idet der trækkes lod om, i hvilken rækkefølge de fremmødte kan vælge, hvad de vil låne.
Som medlem kan man også købe foreningens værker, og man har forkøbsret til det, man har haft lånt.
På generalforsamlingen holdes således "fernisering", og det er det eneste tidspunkt, hvor man kan se hele samlingen, da den ellers er udlånt hele året.
Foreningens samling af kunstgenstande er mest billeder i form af malerier, akvareller, collager, tryk, tegninger og plakater, men også kunstværker i keramik, porcelæn, glas, metal/granit og træ.
Blandt de repræsenterede kunstnere er så kendte navne som Maria Lüders Hansen, Ole Trebbien, Wilja Beck, Majken á Grømma og Zacharias Heinesen, og af lokale kunstnere kan nævnes Birgit Langborg, Mette Friis, Leif Nielsen, Elisabeth Herler, Inger M. Hansen og Line Møllebro.
Bestyrelsen supplerer samlingen ved indkøb af nye kunstgenstande hvert år.
Foreningens kontingent er p.t. 125 kr. pr. person om året.
Læs mere her....
Gørløse Skytte- & Idrætsforening
Gørløse har en idrætsforening, Gørløse Skytte- & Idrætsforening (Gørløse SI), der kan tilbyde aktiviteter inden for bl.a.: Fodbold, badminton, gymnastik, petanque, skydning, tennis, gå stavgang og senior motion. Gørløse fodbold har i 2008 indgået samarbejde med superligaklubben FC Nordsjælland, samarbejdet går på udvikling af ungdomsspillere og trænere. Dette giver en masse fordele for Gørløse SI både for spillere, trænere og klubben.

Gørløse SI har en stærk klubfølelse og prioriterer særligt ungdommen, der nyder godt af de mange stævner vi tager til samt ture og andre aktiviteter.
Har du/dit barn lyst til at være med, så kontakt den ansvarlige for netop din favorit sportsgren her på hjemmesiden www.gorlose-si.dk, og find netop det hold du/dit barn gerne vil tilmelde dig.
Ungdomsklub
Fritidsklubben er åben for børn fra 4. - 6. klasse. Den har åbent hver dag fra skolen slutter til kl. 17.00.
Fritidsklubben ligger på husets 1. sal. Vi er i øjeblikket i gang med at indrette lokalerne, så de bliver mere og mere spændende for børnene at være i. Computer og playstation rummet er hovedsageligt færdig og fungerer. Spillerummet er det næste der står for skud. Her vil der være pool, bordfodbold, fjernsyns (bio) stue og hyggekrog. Derudover vil vi lave musikanlæg i dette rum, så vi også kan have nogle fester en gang imellem.
Christian er i gang med at få rollespil og warhammer aktiviteter op og køre. Vi er i gang med at male figurer og lave landskaber til at vi på et tidspunkt kan spille med figurerne. Vi har også rollespils sværd så vi kan komme udenfor og slås. Hanne er i gang med at forberede at sy kapper til rollespil.
Rita står for hobbyværkstedet i Fritidsklubben. I løbet af året vil hun sætte flere aktiviteter i gang her.
I fritidsklubben vil vi prioritere at deltage i Hillerød kommunes aktiviteter for denne aldersgruppe. Vi har allerede været til svømmehalsfest, og "Rend og hop" på Posen. Det er en prioritet i kommunen at børnene kan komme ud og besøge de andre Fritidsklubber, så det vil vi stille og roligt komme igang med.
Børnene har medbestemmelse i Fritidsklubben. Derfor vil vi en gang om måneden holde børnemøder. Her vil børnene kunne komme med ris og ros. De vil kunne komme med forslag til hvad der skal foregå i klubben. Vi vil i videst muligt omfang forsøge at imødekomme børnenes ønsker, og få deres ønsker til at passe ind i aktivits planlægningen.
Klubben er hele tiden under udvikling, og som det er lige nu er der mange ting der ikke er på plads. Vi håber på og vil gøre vores bedste til at gøre Gørløse Fritidsklub bliver til et interessant og attraktivt tilbud for 4.-6. klasserne, som på den måde vil få et dejligt samlingsted i byen.
Vi er meget åbne for forslag og input til hvordan vi kan gøre Gørløse Fritidsklub bedre. Vi er aldrig tilfredse
Quick Link
Foreninger
Gørløse Fjernvarme
Gørløse Forsamlingshus
Gørløse Jagtforening
Gørløse Skytte & Idrætsforening
Gørløse VandVærk
Kong Valdemars Trop
Lokalhistorisk Forening
Nordsjællands Flyveklub
Pink Panther MC74
Rideklubben Falken
Sigerslevøster Forsamlingshus
Sigerslevøster Idrætsforening
Offentligt
Firkløverens Børnehuse
Gørløse Forsamlingshus
Gørløse Fritids- og Ungdomsklub
Gørløse Kirke
Gørløse Sogns Menighedsråd
Hanebjerg Skole (Gørløse Skole)
Hillerød Erhvervs og videncenter C4
Hillerød Kommune
Lokalbanen
Movia, Trafikselskabet
Region Hovedstaden
Sigerslevøster Privatskole
Strø Kirke
Strø Sogns Menighedsråd
Skulle der mangle et link under "Quick Link" er du meget velkommen til at sende det på en mail til webmaster Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.










