Lokalhistorisk
Her finde du små korte, sjove og oplysende informationer og historier fra Lokalrådet for Gørløse Skoledistrikt, der omfatter landsbyerne Gørløse, Sigerslevøster, Strø, Strølille og Borup.
Historierne er fundet frem og rettet til af Lokalhistorisk Forening for Skævinge og Omegn og borger fra Gørløse, Sigerslevøster, Strø, Strølille og Borup. Har du en go’ historie eller billeder fra "gamle dage", som ville være sjov at fortælle eller vise, så er du velkommen til at sende det til webmaster Stig Mohr Langborg.
Lulu & Leon i Gørløse
Videoklip fra første afsnit af dramaserie 'Lulu & Leon' på DR1, hvor de filmer på Gørløse Svæveflyvecenter
Læs mere her...
Din forening eller institution har nu mulighed for oprette jeres arrangementer i denne kalender. Tilmelding sker til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Vidste du at ...
På ”Vidste du at ...” finder du små, korte og sjove historie fra Gørløse og omegn. En del af Historierne er fundet frem og rettet til af Lokalhistorisk Forening for Skævinge og Omegn samt af borger fra Gørløse og omegn.

Har du en go’ historie eller billeder fra "gamle dage", som ville være sjov at fortælle eller vise, så er du velkommen til at sende det til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .
Byvandring i Gørløse juni 2011
Ti minutter i syv var der 60, men da formand for Lokalhistorisk Foreningen Inge Kristensen bød velkommen, var der nok kommet tre gange så mange, for i Gørløse vil man gerne vide noget om byen og dens fortid.

Det handler om byvandring i Gørløse tirsdag aften, hvor Anni og Knud Andersen, søskende og født og opvokset i Gørløse, havde strikket turen sammen, og hvor Anni fortalte og hurtigt blev dus med at bruge megafonen, som Knud bar.
- Forsamlingshuset er fra 1961, og her gik vi til gymnastik og badminton. Der var danseskole, og når den omrejsende biograf kom, var det alletiders. Her var fastelavn og juletræ, jo, der foregik meget i Gørløse dengang, sagde Anni Andersen, der selv er født i 1940 og flyttede fra Gørløse permanent i 1960.
- På den anden side af gaden var det et ishus, hvor en musling med én kugle kostede 25 ører, siger Anni, hvorefter turen begyndte og gik via skolen ad Skolestræde.
- Vi er nu nået til købmanden, og der var ikke grænser for, hvad han kunne sælge. Ved siden af boede byens kogekone Laura, og i hendes forhave var der en Shell-tank, mens der lå en Esso-tank overfor.
Anni beder folk om at passe på, når Hovedvejen skal krydses, og næste stop er i ejendommen Rosenkilde ved siden af Mercedes.
- I Mercedes var der før en gammeldags smed, og han kunne mange ting. Min far gik for eksempel til smeden, da han skulle have trukket en tand ud, fortæller Anni Andersen i sin beretning på turen, der varede en times tid og sluttede med kaffe og kage i Gørløse Forsamlingshus - og mere lokalhistorie.
Lokalhistorisk forening for Skævinge og Omegn
Lokalhistorisk Forening dækker den tidligere Skævinge Kommune, det vil sige, Gørløse, Ll. Lyngby, Skævinge og Strø sogne, og har eksisteret siden 1978.
Foreningen driver det lokalhistoriske arkiv, der er placeret på 1. sal over biblioteket. Her er åbent for besøgende den 1. torsdag i hver måned kl. 16.00 - 18.00 og 1. lørdag i måneden kl. 10.00 - 12.00, undtagen juli måned.
Foreningen indsamler og bevarer arkivalier som ejendomspapirer, personlige papirer, foreningspapirer osv. samt fotos med relation til vores område. Museumsgenstande henvises til Folkemuseet i Hillerød.
Foreningen står for et antal arrangementer om året med lokalhistorisk indhold og udgiver et medlemsblad Lokal Historien 5 gange om året. Medlemskab koster kr. 50,- pr. år.
Foreningen kan kontaktes på mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Gørløse
Gørløse er en lille stationsby i Nordsjælland med 1.058 indbyggere (2011), beliggende midt mellem Hillerød og Frederikssund på primærrute 6 (Roskilde - Helsingør). Byen befinder sig i Hillerød Kommune i Region Hovedstaden.
Som stednavn, nævnes Gørløse første gang på skrift i 1366 i form som Gærløsæ. Der er landbrug, småskove, overdrev og mange åløb, der er sidegrene i det vældige Havelse Å system. I baggrunden står, som det faste holdepunkt, Strø Bjerge (Vildbjerg 42 m o.h.), der strækker sig helt fra Slangerup i syd til Arresø i nord. Nærmeste byer er Hillerød mod nordøst (ca. 10 km), Skævinge mod nordvest (ca. 4,8 km), Slangerup mod syd (ca. 6,7 km) og Frederiksværk mod nordvest (ca. 20 km). Gørløse er postdistriktet med postnummeret 3330.
Byen har en togstation med forbindelse til Hundested, Frederiksværk og Hillerød (Lokalbanen), samt busforbindelse til Hillerød, Roskilde og Greve Strand.
Underkategorier
Quick Link
Foreninger
Gørløse Fjernvarme
Gørløse Forsamlingshus
Gørløse Jagtforening
Gørløse Skytte & Idrætsforening
Gørløse VandVærk
Kong Valdemars Trop
Lokalhistorisk Forening
Nordsjællands Flyveklub
Pink Panther MC74
Rideklubben Falken
Sigerslevøster Forsamlingshus
Sigerslevøster Idrætsforening
Offentligt
Firkløverens Børnehuse
Gørløse Forsamlingshus
Gørløse Fritids- og Ungdomsklub
Gørløse Kirke
Gørløse Sogns Menighedsråd
Hanebjerg Skole (Gørløse Skole)
Hillerød Erhvervs og videncenter C4
Hillerød Kommune
Lokalbanen
Movia, Trafikselskabet
Region Hovedstaden
Sigerslevøster Privatskole
Strø Kirke
Strø Sogns Menighedsråd
Skulle der mangle et link under "Quick Link" er du meget velkommen til at sende det på en mail til webmaster Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.










