Vidste du at ...
Din forening eller institution har nu mulighed for oprette jeres arrangementer i denne kalender. Tilmelding sker til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
... at kapellet ved Strø kirke har været beboet
I folkekirkelig sammenhæng bruges kapel om en afsondret del af en kirkebygning, som i ældre tid blev brugt til hensættelse af sarkofager (oprindelig en kiste af sten til at lægge de døde i). I øvrigt bruges ordet om rum, der er beregnet til hensættelse af kister i tiden mellem dødsfaldet og begravelsen, og om bygninger på kirkegårde, som er indrettet til afholdelse af begravelsesgudstjenester.

Men i Strø har kapellet været et hus ikke kun for døde, men også for levende mennesker. Det er svært at forestille sig, for kapellet er faktisk ikke ret stort.
Historien fortæller, at en mand, der hed Carl Tautenberg ejede en jordlod med et hus på matrikel nr. 30. Det er den jordlod, kapellet ligger på. Kapellet har med stor sandsynlighed fungeret både som kirkelade, som beboelse for Carl Tautenberg og hans familie, og som skole. ”En hårdt tiltrængt skole” står der i de gamle optegnelser, og sådan har kapellet altså også fungeret i gamle dage.
I de gamle optegnelser ”Folketællinger” fra 17- og 1800-tallet optræder der lidt forskellige oplysninger om, hvem det egentlig er, der har boet i kapellet, stavemåder og personantallet varierer, der er sikkert tale om skrive- og hørefejl, så med sikkerhed vides det ikke.
Men ældre folk på Strø egnen taler stadig om, at kapellet har været beboet af mennesker. Og i konfirmandstuen i Strø har der i mange år hængt et billede, der viser kapellet indrettet til beboelse.
I januar 2012 bliver kapellet indviet som mødesal. Helsingør Stift har givet tilladelse til, at bygningen tages ud af brug som kapel og i stedet indrettes som en lille mødesal med the-køkken, hvor man f.eks. kan drikke kaffe efter gudstjenesten. Så nu bliver kapellet igen ”de levendes hus”.
Quick Link
Foreninger
Gørløse Fjernvarme
Gørløse Forsamlingshus
Gørløse Jagtforening
Gørløse Skytte & Idrætsforening
Gørløse VandVærk
Kong Valdemars Trop
Lokalhistorisk Forening
Nordsjællands Flyveklub
Pink Panther MC74
Rideklubben Falken
Sigerslevøster Forsamlingshus
Sigerslevøster Idrætsforening
Offentligt
Firkløverens Børnehuse
Gørløse Forsamlingshus
Gørløse Fritids- og Ungdomsklub
Gørløse Kirke
Gørløse Sogns Menighedsråd
Hanebjerg Skole (Gørløse Skole)
Hillerød Erhvervs og videncenter C4
Hillerød Kommune
Lokalbanen
Movia, Trafikselskabet
Region Hovedstaden
Sigerslevøster Privatskole
Strø Kirke
Strø Sogns Menighedsråd
Skulle der mangle et link under "Quick Link" er du meget velkommen til at sende det på en mail til webmaster Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.










